Vores have er oprindeligt anlagt af det ældre par som boede her før os. De var dygtige mennesker og de havde en forkærlighed for det romantiske. Og det er da også ret fint, det romantiske, men jeg har nu alligevel besluttet at flytte nogle af roserne. Og skubbe det romantiske hen i en del af haven, så der er plads til lidt mere af os. Så vi har gjort en del af haven til den romantisk hav med roser og akelejer.

Det er jo generelt det sværeste ved at overtage en have som er ret fin. Det er svært at beslutte, hvad der må væk. Det første år gjorde vi ikke noget men efter en sommer med bare tæer på grusstierne i haven, kunne vi godt se, at vi vil have græsstier og en lille smule græsplæne. For det var her nemlig slet ikke (Og det er et udemærket princip. Også til en familiehave). Så foråret efter nedlagde vi det bed, som var lige ved siden af terrassen ved huset. For at have et sted at ligge på et tæppe, sætte et telt op og til at lege på.

 

Vi lavede græsstier så det ikke gør ondt at løbe

Flytte roser

Bedet som vi nedlagde indeholdt nogle roser og var ellers fyldt med storkenæb som blomstrede hele sommeren. Roserne flyttede vi ud i haven, forskellige andre steder, og storkenæb satte vi også klumper af rundt omkring.

Det var første gang vi flyttede roserne og nu flytter de igen. Fordi her i oktober har de smidt bladende. Eller det har de jo så ikke lige præcis denne oktober fordi det er så varmt. Men bladende er gulnede og på vej til at blive smidt. Jeg vil gerne have dem flyttet inden frosten kommer. Og den kan komme hurtigt og pludseligt.

Denne store konstruktion stod i haven med en stor, klatreden rose på. Pt er rosen ved at vokse frem igen efter at v skar den kraftigt tilbage for at styre den bedre.

Sådan flytter du roser

En rose har en pælerod. Så du skal dybt ned med spaden, men du behøver ikke være mere end 20 centimer fra rosenstammen. Inden da, kan du lige beskære den godt., så den bliver mere håndterbar – Især hvis den har torne.
Så stikker du med spaden hele vejen rundt om rosen og derefter løsner du den. Nu er rosen fri og du har forhåbenligt ikke beskadiget nogle af de store rødder. Sæt rosen i et godt dybt hul. Men ikke dybere end af podestedet – der hvor rosen har en knold-klump – ved foden over roden, ikke kommer under jorden. Det er nu du skal koncentrere dig for det er vigtigt at rosen bliver sat i den korrekte højde.
Så er der tilbage at dække rosen til, vande ind til den har etableret sig og så vente til foråret hvor den forhåbenligt springer ud.

Min yndlingsrose er lille bitte og så yndig. den har det en fin ny plads

Det romantiske hjørne

I vores romantiske del af haven vil her samle alle vores lyserøde og lilla blomster. Der er mange, Jeg vil for eksempel begrænse akelejerne til dette område. Så alle andre steder er de altså ukrudt og må hives op. Roserne skal derhen og det er også der vores kirsebærtræ står. Vi har desuden en kejserbusk, som blomstrer lyserødt i januar (Verdens bedste busk) og det er også der den store port er, som der klatrer en rose og en klematis på. I mellem roserne er der masser af bregner til at fylde mellemrumme ud og de er også med til at forstærke den romantiske haves udtryk med deres frodighed og lethed.

Det er svært at se, men her bliver romantikken fyret af for fulde gardiner. jeg lover flere billeder til næste år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *