grønne tomater til relish opskrift

Forleden opdagede jeg, at der var gået skimmel i tomatplanterne som børnene har pallerammekasser. Og derfor blev beslutningen om at høste alle de umodne og grønne tomater høstet, så de ikke smittede resten af planterne.

Jeg rev hurtigt de blade og stængler af som var angrebet og fyldt med brune pletter. Sådan nogle angrebne planter skal helt ud af haven – ikke på komposten, for så kan de smittte videre. Kartoffelskimmel er virkelig smittefarligt og spreder sig hurtigt.

Og med alle de grønne tomater lavede jeg relish som med en oprøring i creme fraiche eller mayonnaise, kan blive til lækker hjemmelavet remoulade. Her fortæller v hvordan du laver hjemmelavet remoulade af grønne tomater

grønne tomater

Opskrift på remoulade af grønne tomater

  • 250 gram små, stenhårde grønne tomater
  • 250 gram agurk
  • 2 æbler
  • 250 ml eddike. Gerne æblecidereddike eller anden frugteddike.
  • 1 tsk sennep
  • et nip peber og et drys salt
  • 2 spsk hvedemel

Sådan gør I

Hak alle ingredienser i en blender eller minihakker. Har du kun en stavblender, så kog det hele sammen først i 10-15 minutter og blend bagefter. Pointen er, at det hele skal koges og blendes. Det er selvfølgelig mere gourmet, at det er en grovhakket relish – men helt ærligt; Mine børn kan ikke lide det hvis ikke det ligner den slags som kommer på tube. Derfor kan jeg også godt finde på at justere farven med et lillebitte drys gurkemeje.

Skold et glas og hæld relishen i imens den er skoldhed. Luk låget med det samme. Så kan den holde sig. Når I begynder at bruge af den, skal den opbevares på køl og I må altid kun tage fra den med en het ren ske. Så øger i holdbarheden.

relish af grønne tomater til remoulade
Hjemmelavet remoulade af grønne tomater

Relishen har vi ind til videre spist som remoulade hvor nogle skefulde er rørt sammen med creme fraishe. Resten af kæmpeportionen venter på at blive en klat tilbehør sammen med hvad som helst. Ungerne elsker det, og remoulade er bare så dejligt relaterbart for børn. Så ud i haven med børnene og pluk nogle grønne tomater eller vent til sæsonen går på hæld og de sidste ikke modner. Det varer ikke så længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *