Vi har været så heldige at få to pander til bål, og endelig kom vi i gang med dem. 

Vi lavede en god sød pandekagedej. Vi brugte en suppeslev til at hælde dej på panderne med og der skal ikke ret meget på – Det skal være en tynd pandekage lavet af en lidt tyk dej, så den hænger godt sammen. Inden dejen blev hældt på panderne plukkede vi hver især de bær som skulle indbages i pandekagen. Ungerne og Gorm blandede ribs, solbær og jordbær. Jeg tog kun de hvide ribs og så var det ellers i gang. 

På bålet skal panden være over nogle gløder i en sådan højde at smørret syder og bobler i kanten. Vores erfaring er, at det ikke duer med flammer. Pandekagerne bliver sorte og ubagte. Men når kører, smager det skønt! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *