Vi har prøvet at lave pandekager på dåse og det er en perfekt aktivitet til efterårsferien.
Inden I går i gang med dette projekt, skal I vide at det tager voldsomt lang tid. Og at dåsen bliver varm. Meget. Det et kun en aktivitet for store børn som kan passe på sig selv. Det var den bedste salgstale I længe har hørt, ikk? Men pandekager på dåse er virkelig også sjovt og hyggeligt. En rigtig god efterårsaktivitet. panderkager

Til gengæld er det også en aktivitet som er hyggelig at lave ved eftermiddagskaffebordet her i efterårsferien.

For første gang, men absolut ikke sidste for det var sjovt synes vi, har vi lavet en video:

 

Sådan laver du pandekager på dåse

Du skal bruge en renvasket dåse, et søm og en hammer. Du skal banke huller i toppen og i bunden af dåsen. Altså i siderne. Læg dåsen ned og hold på den med håndroden og hjælp hinanden. Se lige videoen, hvis du er i tvivl 🙂

pandekager på dåse lav
pas på fingrene når du banker huller

Når der er banket gode huller – særligt dem i den ende hvor dåsen er åben, skal hullerne være store – er dit nye komfur faktisk klar. I mens der bliver banket huller, er der måske en anden som kan lave en pandekagedej

panderkager lavet på dåse

opskrift på søde pandekager

Min opskrift på søde pandekager kommer lige hurtigt her som en indskudt bemærkning:

2 æg, 2 spsk sukker, 2 dl mælk og mel til dejen bliver klistret. Og så lige et godt drys kardemomme.

 

Bag pandekagerne på dåse

Tænd et fyrfadslys og sæt dåsen over. Hvis lyset konstant går ud, skal du have mere luft ind nede fra; hullerne i bunden skal være større.

Nu lægger du en klat smør på “kogepladen” og venter på at den bobler. Så en spiseskefyld pandekagedej. Og nu verdens største tålmodighedstest, for bliver de pandekager nogensinde færdige?! Et stearinlys er jo ikke den vildeste varmekilde, så vid, at I nok også skal lave nogen på komfuret også. Men det er så sjovt og hyggeligt, og kan også laves indendørs – stil jer minikomfur på en tallerken eller bordskåner.

pandekager efterårsferie

 

 

2 thoughts on “Lav pandekager på dåse i efterårsferien”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *