Det er sjovt at skabe sit eget udtryk i haven. Og det letteste sted at starte, er med forårsløgene. Her vil vi gerne vise jer, hvordan man kan sætte blomster i flotte og sjove mønstre.

Altså alle de blomster som kommer op ad jorden i foråret, stammer jo oftest fra et løg. Krokus, tulipaner, påskelijler, narcisser, vibeæg og alle de mange andre variationer. Længere nede fortæller jeg dighvordan I kan gøre det til en sjov aktivitet at lægge løs til forårsblomster i haven. Men det som du skal vide først er blandet andet at nogle blomstrer tidligt og andre lidt senere. Du bliver glad, hvis du har lidt forskelligt.

Vilde tulipaner eller skovtulianer er de oprindelige tulipaner

Mange tulipaner sammen giver smukt resultat

Hvis du mest er til mere klassiske bede med de tidlige, lækre blomster, så sæt dem sammen i klaser af gerne 10 løg i samme farve. Gerne sammen med en eller to andre farver, så de passer sammen. Husk også at se på højde og blomstringstidpunkt, så de enten passer sammen eller afløser hinanden.
Derudover skal du, hvis du vælger nogle af de allertidligste, være opmærksom på, at du ikke kommer meget ude i haven, når det er koldt. Så sæt de tidlige, hvor ser dem i hverdagen, for eksempel i nærheden af hovedøren eller hvor I kan nyde farverne fra vinduet. forårsblomster påskeliljer tulipaner

Lav mønster

Tegn en løgplæne. Køb for eksempel krokus i tre forskellige farver og planlæg hvilket mønster I vil lave i jeres græsplæne.
Vores er lige nu en, helt ærligt ikke så fantasifuld, cirkel omkring det paradisæbletræ, som vi har stående midt på plænen. Tre ringe. Men det er ret hyggeligt med de tre ringe.

Hvis I er seje, så kan I jo lave lyn, regnbuer eller batman-symboler. Beskriv for de børn som er 5 år og op, at I kan tegne med blomster på græsplænen, som I kan se til foråret.

Blå anemone er en dejlig lille sag som åbner sig når solen skinner

Læg en plan ved at tegne de mønstre, som I vil lave med de farver løg som I har købt og sæt dem i følge anvisningerne.
Og bare rolig – plænen skal først slåes, når krokusserne er afblomstrede. De fleste andre har brug for at visne ned først for at få kraften tilbage ind i løget, så dem må I sætte i et bed, hvor de kan få lov til at stå.

lilla krokus
Krokus i 2 lilla nuancer og lidt vintergækker
Masser af tulipaner
porcelænshyacint blå forårsblomst
porcelænshyacint er den yndigste lille forårsbebuder

Børnearbejde er godt

Jorden skal være rimelig løs, der hvor I skal stikke blomsterløgene i men det er der råd for. De små børn elsker at få lov til at rive løs og gøre jorden blød. De er knaldgode til det og helt svære at stoppe igen. Jeg var ihvertfald nød til at forklare min 3-årige Gunhild, at når man river så meget at der kommer et hul, så er det nok og noget af jorden skal tilbage på plads igen 🙂

I et tæt samarbejde passer mine fingre så fint i størrelsen til at sætte et hul, som hun sætter et krokusløg i. Spidsen skal vende opad – så har blomsten lettest ved at finde vej op. Og så putter vi sammen det lille løg ved at klappe jord ovenpå. Jorden er ret fugtig lige nu, så vi vandede ikke.

 

Det er skønt at hjælpe med en smuk buket blomster

 

One thought on “Sjov i haven: Tegn med forårsblomster”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *