Kom og vær med til Havekalenderen Live når vi viser det hele frem og giver dig og din familie en dejlig, inspirerende dag fyldt med sjov i haven.

 

Vær med til Havekalenderen Live

 

 

 

 

 

Vi vil så gerne vise hvad vi laver i haven og hvordan vi gør det sjovt. Hver dag. Vil du være med? Vi garanterer nogle hyggelige, sjove og inspirerende timer i vores have.

Havekalenderen LIVE er Havekalender for børnefamilier i virkeligheden. Kom og vær med til dette Halloween-arrangement og bliv inspireret. 
Vi skal lave særlige lanterner og hyggelig halloweenpynt som børn og voksne i alle aldre kan være med til. Vi skal lære at sætte hvidløg, som jo skræmmer alle uhyggelige gespenster væk. Vi skal smage på økologiske hotMANdogs hvor vi samtidigt viser og fortæller om vores hjemmelavede, økologiske ketchup og remoulade.
Du kan også prøve vores ÆKELvand som inde mellem også kaldes iste og så er der mulighed for at lære en skøn æbledessert at kende. 

Vi serverer selvfølgelig også kaffe og te og pynter op i haven på ægte Halloween-manér og så viser vi rundt i haven og fortæller om haven her i efteråret. 

Vi tænder op i bålet, finder lækre materialer frem, pudser stemmebåndet og forkæler, inspirerer og hygger om dig og din familie ved dette intime arrangement i vores have. 
Og så får I en dejlig gavepose med hjem – fra os til Jer. 

OBS: Arrangementet aflyses i tilfælde af kraftig regn. Vi orienterer i så fald og returnerer dine penge. 

Køb billetter og læs meget mere herunder.

 

Halloween special. Køb billetter her