Bogen Mad over bål

På havefestivalen Cph Garden mødte jeg Pernille Hoffmann Køppen som blandt andet driver backyardstories.dk og i den forbindelse, og med en hel del passion for nemt og simpelt haveliv, præcis lige som os, har skrevet bogen Mad over bål.

Pernille med bogen Mad over bål
Mad over bål af Pernille Hoffmann Køppen

Jeg har bladret i bogen og den er præcis så enkel og lækker som Pernille siger at den e, og når du googler, kan du stensikkert finde et sted at købe den, men derudover kan du følger med i de smukke fortællinger med en farveskala som blød flødeis på instagram på Backyardstories.dk

Det er udelukkende fordi jeg har en anden mad over bål-bog på vej, at jeg ikke allerede ejer denne fine bog. Og lur mig om ikke den får sneget sig ind her alligevel. Vi elsker jo i hvert fald også at lave et bål. Og når nu bålet er der, så er det jo nemt at lige lave noget mad også. Om ikke andet så stikke en pølse på en pind, lave nogle fladbrød eller gøre som vi gjorde sankthans aften: Lave de ristede løg over bål i stede for på komfuret inden pølserne blev ristede og brødende lunet.

Ristede, sprøde løg til lækre hotdogs
En hotdog i solskin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *